Kampagne – intensiver indsatsen

Kampagne – intensivér indsatsen

Til din markedsføring har du ind imellem brug for en kampagne, der synliggør dit produkt.

Hvad mener jeg med ”kampagne”? En kampagne er en samlet indsats for at få et budskab ud, primært via en række medier, som man har bestemt sig til på forhånd. Mulighederne er mange.

Det kan være, du skal til at lancere et nyt produkt, du gerne vil skabe opmærksomhed omkring. Eller måske ønsker du at relancere et allerede eksisterende produkt eller at rebrande din virksomhed. Det kan også være, du bare vil skabe øget kendskab til din virksomhed ved at køre en kampagne med et godt tilbud.

 

Traditionelle medier

Avisomtale Erik - kampagne

Avisomtale kan være en del af en kampagne

Der er så mange medier, man kan benytte sig af.

 

Der er de traditionelle:

Aviser: Avisen kan du bruge til at formidle dit budskab ved at sende pressemeddelelser ud, som så forhåbentlig vil blive trykt i avisen. Her hjælper det med gode kontakter og erfaring med at skrive pressemeddelelser. Du kan f.eks. skrive en pressemeddelelse om et event, der er en del af din kampagne. Du kan også bruge avisen til at reklamere for et godt tilbud, som er en del af din kampagne.

 

Radio: Du kan bruge radio på samme måde som avisen. Send en pressemeddelelse til dem. Så kan du være heldig, at de enten læser en del af den op i radioen eller beder dig om at lave et uddybende interview med dem.

Tv: Der er flere måder, du kan bruge tv på. Du kan f.eks. reklamere for dit produkt eller et event, du afholder i forbindelse med din kampagne. Du kan også skrive til tv-journalister og fortælle dem om eventet og invitere dem til at komme og dække det. På den måde kan du være heldig, at de bringer et indslag om din virksomhed og dit event.

Plakater: Plakater er en effektiv måde at få et budskab ud på. Du kan f.eks. få hængt plakater op på diverse tog- og busstationer og busstop i det område, du ønsker at få dit budskab ud. Her gælder det om at få formuleret dit budskab på en skarp, opsigtsvækkende og kreativ måde. Hvis der er for meget tekst på en plakat, læser folk ikke, hvad der står på den.

Digitale medier

Der er også de digitale medier. Det kan f.eks. være din virksomheds hjemmeside, andre hjemmesider, netaviser osv.

Noget af det vigtigste at sikre sig i forbindelse med en kampagne er, at der er en rød tråd i den. Der skal være overensstemmelse mellem al den kommunikation, du sender ud via de medier, du har valgt at anvende i din kampagne. Ellers risikerer du, at dit budskab ikke trænger igennem til din målgruppe. Og det ville jo være en skam.

På den digitale side finder du også alle de sociale medier som f.eks. Facebook, Instagram, LinkedIn og YouTube.

I forbindelse med en kampagne kan disse medier både bruges gratis og betalt.

Du kan købe dig til betalt annoncering på alle disse medier, hvorved du sikrer dig, at din kampagne bliver vist til din målgruppe. Du kan f.eks. sørge for, at kun personer, der har besøgt din virksomheds hjemmeside, bliver præsenteret for din kampagne på Facebook. På den måde sikrer du dig, at dit budskab bliver vist til nogen, der rent faktisk allerede har vist interesse for din virksomhed.

Du kan naturligvis også bruge disse medier gratis ved at skrive opdateringer fra din virksomheds profil under kampagnen.

Annoncer

Til en kampagne skal du bruge annoncer. De kan blive vist mange steder som for eksempel:

  • i avisen
  • på Facebook
  • i YouTube-videoer
  • på bannere på andre hjemmesider

Derudover kan du bruge opslag, tryksager, nyhedsbreve mm.

Det kan virke temmelig uoverskueligt. Men heldigvis behøver du ikke bruge dem alle sammen. Du skal vælge dem, der giver mest mening for din forretning.

Der er forskel på at sælge fysiske varer og mere abstrakte produkter som for eksempel rådgivning eller konsulentydelser.

Markedsføringsbudget

Der er også forskel på markedsføringsbudgetter. Dit markedsføringsbudget afhænger af størrelsen på din virksomhed. Det betyder, at dét sætter grænsen for hvor omfattende din kampagne kan være.

Men det gør ikke noget. For hvis du har en lille virksomhed, skal du ikke bruge en kæmpestor kampagne. Det ville se mærkeligt ud. Hvis du derimod har en større virksomhed, kan den også bære en større kampagne.

Din kampagne skal passe til din virksomhed.

Brug for hjælp?

Er det svært at bevare overblikket? Jeg kan hjælpe dig med at skrue en kampagne sammen, der passer til dit budget.

Ring til mig – det er helt uforpligtende. Tlf.: 3048 6763
Eller skriv: iben@soenderup.eu