Anbefalinger

Anbefalinger

Den bedste reklame er, når kunderne vil anbefale en. Jeg har samlet nogle af mine kunders anbefalinger her.
Og nederst på siden er der et link til to videoer om Iben Sønderup Consult.

Det siger de om Iben Sønderup Consult:

 

Anbefaling fra REVIMIDT – Godkendt Revisionspartnerselskab

”Vi skulle holde reception og bruge noget hjælp til PR i forbindelse med vores fusion og flytning til nye lokaler. Iben Sønderup udarbejdede en plan for opgaven og stod for vores annoncering, pressemeddelelser, facebookkampagne, invitationer, taleskrivning mm. Hun havde styr på avisernes deadlines og havde gode pressekontakter. Den første pressemeddelelse blev bragt i seks aviser.

Alle opgaverne blev løst efter planen, og til vores reception kom der 250-300 gæster. Allerede dagen efter var der en pressemeddelelse i avisen om, hvor godt det gik til vores reception – det stod Iben Sønderup også for.

REVIMIDT

REVIMIDTs fire partnere: Michael Kirkebæk Andreasen, Tonny Harvej, Dennis Damborg Jensen og Steen Kristensen

To dage senere viste kampagnen sin effekt: En ny kunde kontaktede os – han havde set os via kampagnen.

Iben Sønderup arbejder effektivt og overholder alle deadlines. Og hun er ikke bange for at yde en ekstra indsats, når det kræves. Vi anbefaler derfor varmt Iben Sønderup til alle, der måtte have brug for hjælp til markedsføring, kampagner og synlighed.”

– Dennis Damborg Jensen, partner i REVIMIDT 

 

Kronjysk Golf: Pressemeddelelsen har skabt et stort mersalg

”Vores forretning var vokset, så vi var nødt til at flytte i større lokaler. Vi købte den tidligere Rema 1000-butik i Langå, byggede til og totalrenoverede bygningen.

Vi ville gerne have mest mulig omtale af åbningen af den nye butik og kontaktede derfor Iben Sønderup.

Kronjysk Golf, pressemeddelelse

Bjarne Kristensen, Lars Hansen, Jesper Juul, Jesper Mikkelsen, Kronjysk Golf

Under overskriften ”Fra garagesalg til udlandseksport på fem år” skrev og udsendte hun en pressemeddelelse, som gav i alt 10 omtaler, herunder en fin artikel i GOLFavisen, som er landsdækkende.

Pressemeddelelsen bevirkede også at Randers Amtsavis kom på besøg med journalist og fotograf, hvorefter de bragte en flot artikel om os i Erhvervsmagasinet.

Iben Sønderup var god til at formulere vores fortælling til en historie, som medierne kunne lide og gerne ville publicere. Vi nåede ud til alle slags avislæsere fra vest for Bjerringbro, hele Randers-området og til Aarhus. Og særligt golfinteressede fra hele landet kunne læse om os i GOLFavisen.

Siden åbningen af den nye butik og de mange omtaler er kendskabet til vores butik blevet bredt rigtig meget ud, og vi mærker en stærk tilgang til butikken i form af nye kunder fra hele landet, hvilket vi naturligvis sætter stor pris på. Vi er sikre på at presseomtalen har skabt et stort mersalg for os.”
– Kronjysk Golf 

Bog og Kram i Langå: Pressemeddelelsen skaber en interesse, der rækker længere ud i fremtiden

Bog og Kram i Langå fik en pressemeddelelse

Martin Bay Nielsen, indehaver af Bog og Kram, sammen med Line Mentz Larsen, assistent

”Vores forretning havde 80 års fødselsdag d. 1. august 2016. Og vi ville gerne have budskabet ud til så mange kunder som muligt. Iben Sønderup planlagde et presseforløb, lavede et interview med os og skrev en pressemeddelelse, der fortalte om vores butiks udvikling gennem årene.

Det blev en rigtig fin historie, som blev bragt i 6 lokalaviser. Irene Østergaard lavede en flot annonce, som var meget synlig i avisen.

Den 1. august kom der rigtig mange kunder og ønskede os tillykke. Og siden da har vi også haft flere kunder, end vi havde før. Så en pressemeddelelse fra Iben virker altså ikke kun nu og her; den skaber en interesse, der rækker længere ud i fremtiden.

Vi kan varmt anbefale Iben Sønderup og Irene Østergaard til andre, der ønsker at være synlige over for deres kunder.”

– Martin Bay Nielsen, indehaver af Bog og Kram, Langå 

Ann-Louise Lauridsen, coachAnbefaling Ann-Louise Lauridsen
og story teller

giver mig denne anbefaling af min e-bog
Medier og markedsføring:

 

 

 

 

 

Alle elcyklerne blev solgt i løbet af formiddagen

” D. 5. marts holdt vi fødselsdag i butikken. Og der var rigtig mange kunder. De holdt helt ud på vejen. Alle el-cyklerne blev solgt i løbet af formiddagen. Kunderne fortalte, at de havde set vores fødselsdagssalg i avisen.2
Iben skrev en rigtig fin pressemeddelelse, og vi kunne selv bestemme, hvad der skulle stå i teksten. Og vi har aldrig før haft så fin en annonce som den, Irene Ø lavede. Og den er virkelig blevet set. Hele vejen igennem forløbet har vi haft en korrespondance med mulighed for at rette tekst og annonce til, og det har fungeret rigtig godt.”

– Indehaver af Langå Minimotor, Erik Nielsen 

 

Anbefaling fra Calvolingua
– spansk oversættelse

”Jeg havde en kunde, der skulle have oversat en artikel fra spansk til dansk og ledte efter en oversætter, der var dygtig til at formulere artikler på dansk. Iben Sønderup var hurtig på tasterne og skrev en god oversættelse. Jeg vender så afgjort tilbage til Iben, hvis der kommer tilsvarende opgaver i fremtiden.”
– Pedro Calvo, indehaver af Calvolingua

 

Videoer med Iben Sønderup Consult

På linket herunder er der to videoer.
I den ene kan du se indehaver af Langå Minimotor, Erik Nielsen, anbefale mig og min samarbejdspartner Irene Ø.
Og i den anden kan du se et virksomhedsportræt, bragt i Østjysk Tv i foråret 2017.

Klik her: Videoer